22.3.08

"Alexandra Boltasseva er som ung eliteforsker ved at udvikle en superoptik, der gør det muligt at kigge på strukturer i nanostørrelse. Efter laboratorietid svømmer hun væk i poesi - og er mor. Man vil kunne finde hende ved skrivebordet bøjet over romantisk lyrik om kærlighed".

(Politiken)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Åh ja, det var en dejlig artikel. Et menneske, der forener videnskaben og lyrikken...som efter min mening hænger sammen et eller andet sted og har brug for hinanden.