"Alexandra Boltasseva er som ung eliteforsker ved at udvikle en superoptik, der gør det muligt at kigge på strukturer i nanostørrelse. Efter laboratorietid svømmer hun væk i poesi - og er mor. Man vil kunne finde hende ved skrivebordet bøjet over romantisk lyrik om kærlighed".
(Politiken)
1 kommentar:
Åh ja, det var en dejlig artikel. Et menneske, der forener videnskaben og lyrikken...som efter min mening hænger sammen et eller andet sted og har brug for hinanden.
Send en kommentar