Både og. Det var en lidt (for) insidet joke. 1. udgave var et fejltryk, som vist kun nåede ud til pressen (og desværre også at blive anmeldt i Klassekampen i Norge). "Ny og forbedret udgave" står der sikkert kun på presseeksemplarerne af 2. udgaven. Alt, hvad jeg gjorde, var bare at flytte dén mærkat lidt, da bladet havde ligget tilstrækkelig længe på bordet foran mig.
Billederne er vist i øvrigt de samme i begge udgaver, men de digte, jeg selv har med, havde fx fået en anden titel.
Therese Tungen skriver i sin anmeldelse i norske Klassekampen: "Fingerpuling, lesbiske sexakter, mensblod; de ubehagelige fotografiene inni bladet blåser nærmest bort det som måtte være av vare forsøk på poetiske formuleringer om elskov og begjær." -- Jeg er gået fra at undre mig over første led i denne formulering (hvad præcist er ubehageligt, TT har svaret fint her) til at undre mig over andet led: hvorfor står disse billeder i modsætning til det (vare) poetiske, egentlig? Måske det er det (vare) poetiske som skulle opdatere sig lidt?
Det er der nok delte meninger om. Der må vel være plads til mange udtryksformer samtidigt i denne verden. Men måske er problemet mest af alt, at de to dele ikke passer specielt godt til hinanden? Mine egne digte i det nummer passer for eksempel ekstremt dårligt til billedsiden.
7 kommentarer:
Det er noe som sier meg at Kine Ravn – fotografen i denne utgaven av Hvedekorn - har vært litt inspirert av Andres Serranos "The History of Sex"...
Både og. Det var en lidt (for) insidet joke. 1. udgave var et fejltryk, som vist kun nåede ud til pressen (og desværre også at blive anmeldt i Klassekampen i Norge). "Ny og forbedret udgave" står der sikkert kun på presseeksemplarerne af 2. udgaven. Alt, hvad jeg gjorde, var bare at flytte dén mærkat lidt, da bladet havde ligget tilstrækkelig længe på bordet foran mig.
Billederne er vist i øvrigt de samme i begge udgaver, men de digte, jeg selv har med, havde fx fået en anden titel.
Å? Interessant. Kan der have forekommet fejl, tror (/ved) du, som kan have haft konsekvenser for anmeldelsen i Klassekampen?
Ja, det er der mange der siger, det der med den skrappe kost...
Therese Tungen skriver i sin anmeldelse i norske Klassekampen: "Fingerpuling, lesbiske sexakter, mensblod; de ubehagelige fotografiene inni bladet blåser nærmest bort det som måtte være av vare forsøk på poetiske formuleringer om elskov og begjær." -- Jeg er gået fra at undre mig over første led i denne formulering (hvad præcist er ubehageligt, TT har svaret fint her) til at undre mig over andet led: hvorfor står disse billeder i modsætning til det (vare) poetiske, egentlig? Måske det er det (vare) poetiske som skulle opdatere sig lidt?
Det er der nok delte meninger om. Der må vel være plads til mange udtryksformer samtidigt i denne verden. Men måske er problemet mest af alt, at de to dele ikke passer specielt godt til hinanden? Mine egne digte i det nummer passer for eksempel ekstremt dårligt til billedsiden.
Delte meninger skal få lov at være delte meninger.
Send en kommentar